Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Nyt fra Ribe Stift

 

Stillingsopslag

Sognepræst i Skads Pastorat i Skads Provsti

Skads Sogn søger ny sognepræst.

Billede af tjenesteboligen

G E N O P S L A G

Stillingen som sognepræst i Skads Pastorat i Skads Provsti er ledig pr. 1. januar 2022. 

Til stillingen er knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Stillingen er klassificeret i løngruppe 1 i lov om tjenestemandslønninger m.m. Der vil til lønnen kunne ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 43.000,- årligt.

Der tages forbehold om udvidelse af ansættelsesområdet i overensstemmelse med Finansministeriets aftale af 15. august 1975 med tjenestemændenes centralorganisationer om ansættelsesområder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. 

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Boligen er beliggende Majgårdsparken 23, Andrup, 6705 Esbjerg Ø.

For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt. 

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Ansøgninger stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til Biskoppen over Ribe Stift, Korsbrødregade 7, 6760 Ribe eller pr. mail til: kmrib@km.dk, og skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.  

Opslået:  28. september 2021

Udløber:  18. oktober 2021 

 


 

Skads Sogn i Ribe Stift.

 

Lidt geografi :

Skads og nabobyen Andrup er de 2 byer i sognet med 1,5 km imellem sig, beliggende langs den gamle hovedvej 1 mellem Esbjerg og Korskroen og tæt på Esbjerg Lufthavn. Skads er kirkebyen hvor forsamlingshuset ligger nabo til, Andrup er skolebyen hvor der bor mange børnefamilier, der forventes at komme flere da kommunen påtænker flere byggegrunde. Sognets beboere har en almindelig tilgang til kirken og kirkelivet. Der har været tradition for den grundtvigske retning, og der har aldrig været et missionshus i sognet.

Vi ønsker en præst

  • Der er teologisk velfunderet og som kan formidle kristendommen som noget betydningsfuldt i moderne menneskers liv
  • Der har sans for bevarelse og fornyelse af kirkens liv og tilbud
  • Der vil engagere sig i det lokale liv – også uden for kirkens mure
  • Der kan gøre kirken relevant for børn, unge, voksne og gamle

Skads Menighedsråd består af 6 valgte medlemmer, præsten samt en medarbejderrepræsentant og der afholdes 5 menighedsrådsmøder om året i konfirmandstuen.

Under menighedsrådet er der aktivitetsudvalg, økonomi-, kirke- og kirkegårdsudvalg, samt bladudvalg. Skads Sogn udgiver ikke noget selvstændigt kirkeblad, men kirke, skole, sports- og andre foreninger går sammen om Fællesbladet hvor kirken har nogle sider hvor præsten plejer at skrive noget til hvert blad.

 

Boligforhold.

Embedsboligen er beliggende mellem andre parcelhuse på adressen Majgårdsparken 23, Andrup, 6705 Esbjerg Ø og opført i 1978 i moderne stil som vinkelbyggeri. Den ene vinkel er med dobbelt-garage i kælderen som er fuld intakt, men i 2007 blev der opført dobbelt-carport ”på grunden” så der ikke længere skal køres på en stejl rampe. Der er ikke forberedt til opladning af el-bil. Boligens badeværelse er renoveret i 2004, taget i 2007 og køkkenet i 1992, men bliver det nu igen og herfra er der let adgang til spisestue og hyggestue. Stuerne ligger i en vinkel mod nordvest. Ellers er det originalt fra 1978, men holdt godt vedlige og repareret og istandsat efter behov. Der er 302 m2 fordelt med 152 m2 bolig og 150 m2 erhverv ifølge BBR.

Boligen har endvidere soveværelse og 3 børneværelser og badeværelse og et ekstra toilet. I kælderen (70 m2) er der vaske- og viktualierum i tilknytning til dobbelt-garagen. Der findes alle gængse hårde hvidevarer.

Boligen forsynes med vand og varme fra Din Forsyning og el fra Norlys med nedenstående forbrugsøkonomi i 2020:

                      Præstens andel        MR´s andel             I alt

El                   6.035 kr. (85 %)        1.065 kr. (15 %)      7.100 kr.

Vand              5.400 kr. (forbrug)     1.600 kr. (abon.)     7.000 kr.

Varme           11.600 kr. (152/302)   8.400 kr. 150/302) 20.000 kr.

 

Konfirmandstuen har egen indgang, men ligger i tilknytning til privaten, hvor der er gennemgang via et lille te-køkken og indeholder også et arkiv-rum og toilet. Mellem privat og offentlig del er der fælles entre / venterum med adgang til tjenestekontor på ca. 20 m2 og døre til den øvrige private del. Tjenestekontoret har møblement til præstens daglige arbejde og ekstra siddepladser til få gæster.

Haven.

Størrelse som almindelig parcelhus-have og er under omlægning til at fremstå primært med hæk, græsplæne, terrasse og læmure og stedsegrønt mod vejen. Der findes græsslåmaskine og redskaber på stedet og mulighed for hjælp fra kirkegårdsgartneren.

Afstande.

Fra embedsboligen er der 2,5 km til kirken og 1 km til Skads Skole ad stille villaveje og stier, 6 km til Esbjerg Gymnasium og 3,7 km til nærmeste indkøbsmulighed (Lidl).

Der er 400 m til Andrup Byvej med busstoppesteder hvorfra der er gode busforbindelser mod Esbjerg (Sydtrafiks ruter 144, 148, 248, 944) og den anden vej mod Esbjerg Lufthavn, Grindsted, Gørding og Vejen.

Skatteforhold i Esbjerg Kommune.

AM-bidrag 8, 00 %

Bundskat 12, 11 %

Kommuneskat 25, 80 %

Kirkeskat 0, 81 %

Skads Kirke

Kirken er opført omkring år 1200 og senere og seneste store restaurering og ændring var i 1891-1892. Kirkens blytag mod syd skal fornyes om få år, men ellers fremstår den vel vedligeholdt og i orden overalt og der er ca. 170 siddepladser på faste bænke. Kirkegården ligger lige rundt om kirken og der er 5,7 km til Novrup Krematorium, Esbjerg Ø.

Kirkegangen er middel med variation fra søndag til søndag.

 

Antal kirkegængere i 2019 (før Corona)

Gudstjenester               :                 3090

Heraf altergæster          :                   686

Begravelser/bisættelser                   1140

Vielser                         :                   268

Andre arrangementer   :                   513

I alt                              :                 5011                           

 

Sognets kirkelige arbejde i øvrigt :

Vi er endnu en del af Jerne - Skads Pastorat, men Skads Sogn bliver et selvstændigt pastorat pr. 1. september 2021. Den nye præst bliver ”kirkebogsførende sognepræst”, men personregistreringen for Skads Sogn vil fortsat blive udført af kordegnen på det det fælles kirkekontor i Jerne. Vi har tidligere haft et lille kirkekor, ledet af vores dygtige organist, men har det ikke p.t.

Der er så vidt vides ikke tilknyttet legat- og bestyrelsesarbejde til embedet.

Vi har vores hjemmeside www.skadskirke.dk og en Facebook side ”Skads Kirke” og området har en Facebook-side ”Os der bor i Andrup og Skads”. Se også www.sogn.dk/skads.

På vegne af Skads Menighedsråd

Formand Jørgen Møller Kristensen, Skads Byvej 32, 6705 Esbjerg Ø,

tlf. 21771678 mail : mollersbooking@gmail,com

 

 

 

 
Ribe Domprovsti, Kannikegården, Torvet 15, 6760 Ribe. Tlf. 75 42 56 44, Email: ribe.domprovsti@km.dk