Maria Magdalenes møde med den opstandne Kristus skaber et særligt rum og bærer så mange prægnante elementer og ord med sig om både det menneskelige og det guddommelige, ja i forkyndelsen af Jesu opstandelse fra de døde.
¤
Maria Magdalene kommer i morgenmørket til Jesu grav. Hun finder stenen flyttet fra graven. ”Liget er nok blevet flyttet”, siger en discipel.
Men ligklædet ligger derinde i graven og peger på noget andet.
Ligklædet, derinde i graven, er smukt foldet sammen, som har Jesus taget det af og sirligt lagt det ved graven, inden han forlod den.
Denne grav har to engle nu også valgt at bebo og lyse op.
Maria græder, forstår ingenting og vil bare gerne vide, hvor den døde er lagt; men da hun vender sig om og ser ind i øjnene af ham, hun tror er havens gartner, og høre ham nævne hendes navn, genkender hun ham.
Hun genkender ham på stemmen: Det er Jesus selv, den opstandne.
¤
Det er så stærk og smuk en beretning om at blive mødt af mere end det, man overhovedet kan forestille sig, et besøg ved en grav bliver til et møde med den levende Guds søn, den opstandne Kristus.
¤
De mange elementer: stenen skubbet til side, det sirligt foldede tøj, og havemanden, som viser sig at være en anden, er så konkrete og håndgribelige, og samtidigt peger de alle på noget andet og mere, noget større og himmelsk.
De bliver med påskemorgen og i den kristne tradition centrale spor og tegn i den belysning af menneskets verden, som Kristi opstandelse er.
I sig selv hæver stenen, graven, klædet og mødet med gartneren sig og bliver til lys over menneskelivet.
¤
Anliggendet i evangeliet i dag, Anden Påskedag, er for mig samlet i det stærke vers i W.A. Wexels påskesalme: Stat op min sjæl, i morgengry:
Kom, hjerte med hvad dødt du har
hvad du med sorg til graven bar,
gak med det alt til ham, som døde, men levende dig nu vil møde!
O salig påskemorgenstund
med guld i mund”.(DDS 224,5)
Det er, hvad sker for Maria Magdalene påskemorgen. Hun kom med sorg og blev mødt af den opstandne Jesus, som kom hende i møde.
Afstanden mellem levende og døde vil fortsat være til stede. Døden har sit tunge greb i os, og der er grave, vi fortsat vil skulle besøge, men der er så mange tegn og mange møder mellem mennesker, som melder trøst og håb. Alt sammen i kraft af Gud og hans rige nåde.
I Jesu navn. Amen