Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Nyt fra Ribe Stift

 

Prædikener

2. pinsedag

Gud, vores far i himlen
Du rækker os livets brød
Og lægger en ny ånd i vores indre.
Du giver næring til alle dage.
Tak fordi du gavmildt giver os del i dig selv.
Vi beder dig:
Nedbryd alle vores hårde hjerter,
Så vores kulde og stivsind forsvinder.
Lad din Ånd leve i os
Så vi mærker hjertet banke
For det fællesskab, vi er en del af,
Du som er fra evighed til evighed.
Amen

Profeten Ezekiel skriver: Dette siger Gud Herren: Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød, så de følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. Ezekiels Bog11,19-20

Hvor er der meget håb i de ord, hos profeten Ezekiel. Vi mennesker skal ikke fortsat være så hårdhjerte. Vore hjerter af sten skal forvandles til hjerter af kød og blod. Gud lærer os at have blik for andre end os selv, afslører egne mangler og lærer os, hvad vi skal nemlig elske Gud og elske vores næste.

Men et sådant hjerte af kød har vi allerede, vil en eller anden måske indvende. Og uden et hjerte af kød vil et menneske være død. Jo, det er sandt nok, men der mangler alligevel ofte hjerte i den måde, vi ser på hinanden og agerer i verden. De menneskelige handlinger mod andre, hvad enten det er krig, vold eller psykisk terror er handlinger, hvor vi handler med stenhjertet. Og egentlig, hvis vi så forsøger at undskylde vores onde handlinger, er det også stenhjertet, som vi holder fast i. Vi mennesker har et ansvar for det, vi gør, og hvis hjertet var varmt og af kød og blod, så ville det også banke af omsorg for andre og af kærlighed til andre. Ja, så ville vi slet ikke kun lade være med at bryde vores egen lille cirkel.

Derfor er der også så megen håb i profetens ord om, at vores hjerter skal forvandles. Idet Guds ånd tager fat i os og forvandler os, da lærer vi, at det at elske Gud og elske vores næste er helt essentielt.

Denne forvandling er begyndt. Pinse med Åndens komme er begyndelsen på stadige sammenknytninger og forbindelser mennesker i mellem, som ikke kun er født af egoisme og egensind, eller af forestillingen om vi skal og kan det hele selv.

Guds ånd knytter sammen, siges det i nogle af de gamle salmer. Personligt holder jeg så meget af de sidste vers i en gammel latinsk salme, som Grundtvig gendigtede, hvor salmen slutter med følgende vers:

Slyng kraftigt ved din Helligånd

Om os fuldkommenhedens bånd.

Lyslevende os lær derved:

Din fader, Gud, er kærlighed

Og her har vi noget at lære, hvorfor salmen slutter med følgende bøn til gud:

Opdrag os til dit Himmerig

At elske, ligne, love dig,

Til kærligheden, Fader kaldt,

Din Gud, vor Gud, er alt i alt.

Vi har således noget at lære – godt at Gud er den store forvandler, ja selv vores stenhjerte kan han vække til live.

Det ske i Jesu navn. Amen

 
Ribe Domprovsti, Kannikegården, Torvet 15, 6760 Ribe. Tlf. 75 42 56 44, Email: ribe.domprovsti@km.dk