Vi hører et afsnit fra et af de fire evangelier hver søndag. I dag Anden Pinsedag er det nogle ord fra Johannesevangeliet, helt præcist fra den sidste del af det kapitel, hvor Jesus bespiser en stor folkemængde. Et af de mange tegn og undere, Jesus gjorde, mens han vandrede omkring i Galilæa og Judæa.

To fisk og fem brød, det rakte til at bespise flere tusinde mennesker, og der var endda tolv kurve med brød tilbage. Hvilket under!

I afsnittet, vi hører i kirken i dag, hører vi så Jesus forklare og svare for sig. Mange af dem, han bespiste, ville naturligvis gerne have gjort ham til konge, men han undslog sig. Hans anliggende rakte videre og dybere

I den efterfølgende samtale taler han om sig selv som livets brød, et brød fra himlen, hvad både fremstår gådefuldt men også anfægter hans egne landsfæller, som jo har svært ved at se andet og mere i ham end tømreren Josefs søn. ”Skulle han, hvis far og mor, vi kender, være fra himlen?”, spørger de kritisk. Og det er, hvad Jesus så svarer på i afsnittet i dag fra Johannesevangeliet.

¤

For nyligt læste jeg den græske digter Andreas Laskaratos´ (1811-1901) Refleksioner. Han skrev både digte og prosa. Selv om han i sit liv kom i karambolage med den græske kirke, så er der en af hans små refleksioner, som peger på en vis religiøs åbenhed og som for mig også spiller op af evangelielæsningen i dag. Den lyder: 

Jo større inkonsistens, paradoksalitet og groteskhed i religioner, desto større er deres religiøse autenticitet og kompetence

Jesu bespisning af den store folkemængde, og Jesu tale om sig selv som livets brød og om sin nære relation til sin far i himlen (når nu alle omkring ham vidste, at han var søn af Josef og Maria) forekommer netop umiddelbart inkonsistens, paradoksal og grotesk, men det er jo netop her i det gådefulde og underfulde at vi så også må forstå, at den religiøse autenticitet og berettigelse er. 

Naturligvis skal troen prøves, og tro og viden er ikke kun modsætninger. De er i ånden forbundet. Men paradokset og det gådefulde i Jesus tale om sin nære relation til sin far i himlen, og den Guds gave han som livets brød er til os, åbner for en verden større end os selv. Ja, Jesu ord møder os med andet og mere end det, som gør os mætte i dag.

Jesu ord til os er som ham selv en gave, og Guds Ånd blæser stadig ordene ud, åbner døre og bringer sollys ind.

Glædelig pinse!