I den gammeltestamentlige læsning i dag, 2. søndag efter hellig trekonger, indleder kong Salomo sin tale ved indvielsen af templet i Jerusalem med ordene: ”Herren har sagt, at han vil bo i mørket”.
Kong Salomo har da bygget Gud et tempel, en bolig, velvidende at Gud ikke kan rummes end ikke i himlenes himle. Udgangspunktet er dog, at Gud selv har sagt, at han vil bo i mørket.
Med den jul, vi lige har fejret in mente, vil vi dertil kunne tilføje, at Gud vil bo i mørket, fordi han ikke vil, at mørket skal få bugt med lyset. Julen manifesterer netop Guds vilje til at bo i mørket. Julen er, at Gud lader sit ord blive kød og blod, sin søn føde julenat. Gud vil bo i mørket og her lyse op og smelte selv den frosne jord. Gud kommer til os i sin søn, i sit ord og med sin ånd.
¤
Netop dette tilsagn om, at Gud vil bo hos os, er også baggrunden for det apostlen Johannes skriver i sit første brev, i epistelen i dag. Johannes opfordrer her dem, som han skriver til og som hører hans ord, om at de skal være frimodige. Vi er al god grund til at være frimodige. Vi skal leve ud af en kærlighed givet og ikke lade os formørke af verdens destruktive dyb.
¤
Evangeliets beretning i dag fortæller om Jesus ved brønden, ved kilden i Samaria, det vil sige i en fremmed by og land. Her kommer han i samtale med en fremmed, en samaritansk kvinde.
Jesus beder hende om noget at drikke. Hun bliver overrasket over hans henvendelse, at han overhovedet vil vide af hende, at han ser hende som næste.
Derpå forskyder samtalen sig til det, han kan give hende, hvis hun spørger, nemlig levende vand, som vil gøre, at hun aldrig mere skal tørste. Kvinden ser ikke, at Jesus har nogen spand med sig og siger desuden til ham, at det vand kan være svært at få fat i, for brønden er dyb. Det vand, Jesus vil give hende, er imidlertid ikke vand fra brønden, men skal snarere ses i lyset af hvem Jesus er, og hvad han bringer ind i verden. Og dialogen mellem de to fortsætter.
Samtalen mellem de to tydeliggør på den ene side hendes uforstand og på den anden side, hvordan hun bliver berørt af, overraskes over og fæstner tillid til Jesu ord.
Jesus, Guds søn, viser her virkelig, hvordan Gud er kommet ind i mørket, er til stede her midt iblandt os, hvor alle mulige spørgsmål opstår.
¤
En sådan samtale er ikke blevet mindre vigtig, men samtidig også vanskeligere i vores tid, ikke mindst i en medialiseret tid, hvor informationsstrømmen er så stor og hvor al information tenderer til at blive bedømt på underholdningsværdien.
Journalisten Lea Korsgaard skriver i forordet til Neil Postmans Vi morer os ihjel, Offentlig samtale i underholdningens tidsalder:
”… betingelserne for den sammenhængende tanke, og dermed den sammenhængende samtale, er smuldret i mediernes 10000 småstykker af fragmenteret information- Vi har,…, ligefrem lystfyldt, opgivet en af de mest fundamentale forudsætninger for at kunne være modig og tænke frit, nemlig herredømmet over egen opmærksomhed”.
Det er sandt, bekymrende og må give os stof til eftertanke, men det er samtidigt vigtigt at huske, at det fortsat netop er her i denne verden, hvor den sammenhængende tanke har det svært, og hvor informationssamfundet bombarder os med informationer, og hvor vi har svært ved at få styr på noget som helst, at det sker, for Gud vil bo i mørket, være os nær.
Det ske i Jesu navn. Amen