Jesus Kristus
Du himmelske glæde og jordens trøst
Du er ventet
For du er den, der vækker glæden,
Glatter de bekymrede rynker
Og giver os den fag som vi drømmer om.
Vi beder dig
Kom som den du er,
Og som du vi have, at vi skal se dig:
Et barn født, svøbt og lagt i verdens krybbe.
Hjælp os til at se hinanden i dit lys
Som Guds elskede mennesker på jorden.
Vi venter på, at du kommer,
Du som er fra evighed og til evighed.
Amen
”Glæd jer altid i herren! Jeg siger atter: Glæd jer! ” Apostlen Paulus skriver disse ord i sit brev til menigheden i Filippi, og de er en af de tre bibelske læsninger, som høres i landets kirker i dag 4. søndag i advent.
For nylig havde jeg glæden af at møde den tyske digter og teolog Christian Lehnert. Han udgav i 2013 et langt essay om Paulus, og i dette essay skriver han blandt andet om betydningen af det græske ord for kirke: ”ekklesia”: ”Ekklesia” er et fællesskab i Jesus Kristus; et inkluderende fællesskab, som ikke sætter nogen til side. At være del af en kirke giver aldrig ret til at sige: ”vi er heldigvis ikke som de andre” eller rethaverisk skubbe andre ud. Det kristne fællesskab lader sig således ikke afgrænse eller definere ved at pukke på andre. Der bliver i kirken prædiket Guds retfærdighed mens menneskets selvretfærdiges spiddes, Guds godhed mens der bliver gjort op med menneskets selvgodhed.
Det græske ord ”ekklesia” betegner, skriver Lehnert, en dobbelthed. Kirke peger på spor af Messias og er samtidigt sted for Messias. Konkret nærværende fællesskab om Guds ord og samtidig et fællesskab i sin vorden.
Kirke rummer således adventstidens dobbelthed: Vi venter nu i denne tid på jul, på at fejre Jesu fødsel, og vi venter samtidigt på, at Kristus skal komme igen. Eller med andre ord, vi samles i kirken om det underfulde, som allerede er sket, og vi venter samtidig med håb. Vi lever ikke i en anden og mere fuldkommen verden, men vi lever her mødt af Guds forsonende kraft og ud af det håb, Gud møder os med.
Christian Lehnert kan derfor også senere i det samme essay skrive: ”Manglen er for Paulus en rigdom, idet det er en mangel i forventning om en fylde.” Som Paulus lever vi i en mørk verden, men vi skal ikke lade mørket regere, for med Guds søns fødsel er der sket en forvandling og lagt et håb i verden. Al menneskelig venten er nu med et bibelske udtryk, en venten på Herres dag. Gud har vist sin kærlighed, sin vilje til at være til stede i vi menneskers verden og her forsone sig med os.
Paulus har derfor også ret i, at vi skal glæde os, glæde os i Gud; og som han videre skriver i det samme brev: Lad derfor jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus
Glædelig advent
Amen