Hvad det vil sige at leve med påskedag i ryggen? Hvad er det for et lys, som skinner på os, og hvad betyder påsken for vores liv og fællesskab med hinanden?

Evangelielæsningerne de sidste søndage har peget på den forståelse, det håb, det nærvær, den beskyttelse, den frihed, den tyngde, den lethed og den frygtløshed og det mod, som opstandelsestroen og troen på Jesus Kristus som Guds søn, rækker os.

I dag lægger Jesus endnu et ord til, nemlig ordet fællesskab. Påsken skaber et fællesskab mellem os på trods af alt det, der skiller os ad.

Påske peger på den enhed, som etableres og er mellem alle os vidt forskellige mennesker.  En enhed i Gud i Jesus.

¤

Jesu død og opstandelse har vist os, hvordan Gud i himlen og Jesus på jorden er ét, hører sammen og er forbundne som en far og søn, som forældre og børn; den samme enhed og fællesskab, er vi nu inviteret ind i.   

Der er ganske vist meget, som skiller os mennesker ad. Og det bliver ikke bedre af, at vi står midt i en råbetid, præget af populisme med dens hang til at sætte skel mellem dem og os.

Trangen til at dæmonisere og udelukke andre er stor. Vreden buldrer og brager hurtigt løs, og når vi bliver vrede, bliver vi let blinde for at se den anden, som et medmenneske.

Her kommer Jesus da med sit inviterende ord, om at vi er ét i Guds kærlighed. Han rækker ud imod hvert et menneske og inviterer os ind i et fællesskab båret af Guds kærlighed, hvor vi lærer ikke at søge os selv, men takke Gud og have øje for vores næste.

¤

Jesus formulerer det på den måde i sin afskedstale i dag: ”… jeg har gjort dit navn ( Du, min far i himlen) kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.”

Jesu anliggende er her den at filtre os og føje os sammen. Den nærhed og den tætte forbindelse, som er mellem ham selv og Gud, inviterer han også andre ind i. Hvilken gave! En opfordring til os om, at vi skal slukke vores vrede og tænke mindre på os selv og være mere optaget af hinanden.

Han peger på med andre ord på et større og rigere fællesskab end det, vi skaber ved at indgå i en gruppe, der ekskluderer andre, og/eller som lever af at spotte andre.

¤

Der er således meget, vi skal bære os i dagligdagen af påskens budskab. Vi skal bære Jesu øje for fællesskabet med os, og vi skal lade os nære af det håb, det nærvær og det mod, som den tomme grav påskemorgen fortsat møder os med. Må den tro leve imellem os. Guds Ånd hjælpe os deri.

Amen