Herre
Gud Fader i himlen,
Du er den faste klippe i vores liv,
Den kærlighed som aldrig hører op.
Tak fordi du lader din søn Jesus Kristus træde til og støtte den, der er udstødt og fanget, der hvor intet menneske ønsker at være.
Din kærlighed håber alt, udholder alt
og finder sig i alt.
Du følger os fra vugge til grav,
Og vi beder dig:
Se i nåde til os
og giv os den blinde tiggers blik på dig.
Forbarm dig over os
og giv os øjne at se dit rige med,
Du som er fra evighed til evighed.
Amen

“Hvor har jeg, set i bakspejlet, været både blind og døv. “

Det er, formoder jeg, en almen erfaring for ethvert menneske. Det kræver hverken megen selvindsigt eller stor refleksion at måtte erkende, at der var noget i situationen, man ikke havde øje for, eller et perspektiv, man enten overså eller så bort fra.

Jesu disciple må have haft det sådan efter påske, efter Jesu død på korset. I alt hvis vi tager beretningen i dag på ordet.

Disciplene kunne ikke høre, ville ikke høre, når Jesus varslede sin forestående død. De var i nærværets rus med ham. De trak vejret gennem hans lignelser og glædede sig over de undere, han gjorde.

¤

Evangeliets beretning i dag rummer en indrømmelse:

Vi så ikke at Jesus skulle dø. Vi var både blinde og døve for påskens betydning. Og han, Jesus, fortalte os endda om det.

Gud lod sin søn føde på jorden, forbinder himmel og jord, men vi mennesker er stadigvæk dem, vi er, hører hvad vi vil høre og har et stærkt fortrængningsapparat. Vi ligner disciplene.

¤

Evangeliets budskab er imidlertid andet og mere end en afsløring af vi mennesker.

Evangeliet er et glædeligt budskab, som altid formulerer et håb og peger på håbet, konkretiserer det og giver det ansigt og krop.

Idag møder håbet os i fortællingen om Jesus, der møder den blinde tigger ved vejen til Jeriko.

Den blinde råber ad Jesus, da han og hans disciple går forbi. Han beder: Gud forbarme dig over mig.

Disciplene tysser på den blinde, men han er ikke til at stoppe. Han bliver ved. Og Jesus spørger ham da, hvad han ønsker. “Jeg vil gerne kunne se”, siger den blinde. Og Jesus giver ham synet, gør ham seende.

Det vækker naturligvis forundring i samtiden og styrker tilliden til Jesus.

Der er imidlertid her mere at høre end en underfuld fortælling om en helbredelse af en blind udenfor Jeriko.

Hør Jesu ord som et løfte til os og dermed som håb til os i al vores blindhed. Det sker i Jesu navn. Amen