Vi fejrer i aften, påskelørdag, at Gud går ind gennem dødens port, følger alle dem, der står dér i køen, afsondret fra livet og døde. Gud følger mennesket ind i mørket og ned i det stille. 

Guds søn bringer nu et syn af mere end døden ind i menneskets liv. Det er påskens budskab!

Guds søn trækker ligklædet af sig og folder lyset ud selv ved verdens ende og ned i dødsriget.

Påske er tiden, hvor vi fejrer Jesu opstandelse fra de døde, men det er større end at fejre noget, en begivenhed, som skete for to tusinde år siden.  

Det, vi fejrer, er mere end en mindefest. 

Påske er først og fremmest en fejring af noget stadigt levende og betydningsfuldt, nemlig Guds kærlighed og nåde. 

Påskefejring er at sige tak for Guds forsonende kraft og hans lysende nærvær.    

¤

Du kan bekymre dig om dit liv og dit helbred. Du kan henfalde i melankoli over verdens gang, din egen skrøbelighed, og du kan rammes af sorg over al den uro, som hersker her hos os i menneskeverdenen med krig og hadsk retorik, alle de forbandede intriger, al den vrede og de mange løgne, som vi lader vores liv fylde med. Sådan er menneskets virkelighed. Al den uro, eksistentiel og kollektive uro, undgår vi ikke.

Men påskelørdag og påskemorgen efterlader dig alligevel et andet og nyt sted. Påske udfolder nemlig det stærkeste håb; et håb, som står imod og modsiger al menneskets eget og bærer den lysende vision af Guds magt og vilje og kraft frem. 

¤

Påskelørdag Det er en nådessag skrev salmedigteren K.L. Aastrup så sandt i sin salme Der venter bag langfredags nat:

Så er det da en nådes sag, 

hvad der af mig, skal blive, 

om herren gør en påskedag 

og kalder dødt til live

 (DDS 216, 9). 

Hvad der sker med os, vores krop og sind, efter døden, og hvordan Jesus kunne overvinde døden og stå op fra de døde forekommer mig sekundært. Det centrale er Guds rige nåde, at Guds søn døde og steg ned i dødsriget og stod på påskemorgen og bragte lys og håb til os. Hvor vi end går, så er vi nu favnet af Guds rige nåde.

Kristus er opstanden!

Glædelig påske!