Glædelig pinse!
Udover vi i dag på denne højtidsdag fejrer Helligåndens komme – at Gud sendte sin ånd med vind og ild; den ånd, som siden har været med at forme de mange stemmer, der fra den første pinsedag har været med til at tale Guds storværker frem (som det formuleres i pinseberetningen i Apostlens Gerninger) - så fejrer vi i dag også 1200 året for munken Ansgars komme til Danmark.
I den forbindelse er Rimberts Ansgars Liv. Den første Fortælling om Nordens apostel blevet genoversat og udgivet. Rimbert var Angars efterfølger som ærkebiskop i Hamborg, og der er således tale om en gammel middelalderlig tekst. Her i Rimberts helgenberetning kan vi læse om, hvordan Ansgar får lov til at bygge kirke i både Slesvig og Ribe.
Ét afsnit gør særligt indtryk:
Kong Horik den Yngre tillader som før sin far kristendommen i at spredes i sit rige, og Rimbert skriver i den forbindelse: ”Ud over dette gik kongen også med til, at der måtte være en klokke i denne kirke (i Slesvig), noget som hedningene ellers opfattede som en religiøs forbrydelse. Samtidig skænkede kongen ham en grund i en anden by i sit rige, som kaldes Ribe, hvor der kunne opføres en kirke, og han gav sin tilladelse til, at der måtte bo en præst der” (Rimbert,96-97)
Jeg har ikke tænkt på det før, men hvor må kirkeklokken have været en grænseoverskridende lyd dengang på de første kristne steder, på de tidlige handelspladser i Norden.
Kirkeklokken var en ny lyd i dagligdagen, som understøttede det kristne budskab og alt det nye, alle de forstyrrelser og brud, som Gud Ånd har bragt og bringer med sig.
Her med kirkeklokken kom også en munk og siden andre præster med ord om tilgivelse og talte imod hævn. De talte om en familie større end klanen, og de talte både frie og slaver med i flokken og ind i et større fællesskab i Kristus. Her kom nye rytmer i året med søgnedage og helligdage. Og kirkeklokken ringede over det hele, morgen og aften, fyldte tiden med og gør det stadigvæk med budskabet om Guds kærlighed og nåde. Her i Ribe kan jeg høre lyde af både domkirkens og St. Catherines klokker dagligt, og hvilken glæde!
¤
Gud sendte sin Helligånd pinsedag og den kom med en susen. Og siden er fulgte en kakofoni af stemmer og kirkeklokker.
Der er stadig brug for, at vi bærer Guds ord videre og at lyden bæres ud over land og by.
Ansgar kom med sit ord, vandrede ind på en markedsplads med et ord, må den frejdighed og det mod, han udviste være os til inspiration, og hjælp til at kunne tale og lytte til Guds ord.
Glædelig pinse!
Amen