I uge 33 åbnede vi dørene til Ribe Stifts Sommerpraktik, hvor en række studerende fik mulighed for at følge præstelivet helt tæt på. Sommerpraktikken giver et unikt indblik i præstens hverdag – både de store øjeblikke og de små detaljer, som man måske ikke tænker over udefra.
Vi har efterfølgende modtaget flere hjertevarme hilsner fra praktikanterne, der deler deres oplevelser og refleksioner. I de seneste to uger har vi delt disse skønne fortællinger med jer, og det er nu blevet tid til den sidste.
Vi giver ordet til Kamilla Rix.
I uge 33 deltog jeg i Ribe Stifts sommerpraktik – en uge, jeg havde set frem til med både spænding og nysgerrighed. Jeg er på sidste år af mit teologistudie og deltog for at blive klogere på, om præstevejen er den rette for mig. Jeg tog afsted med et åbent sind, og ugen endte med at give mig både nye erfaringer, stærke fællesskaber og en klar afklaring: Jeg er sikker på, at jeg vil søge et embede, når jeg er færdig med mit studie.
Programmet var både alsidigt og givende. Vi fik indblik i kirkens mange facetter – fra kirkemusikkens samspil med teologien til arbejdet som feltpræst og fængselspræst. Jeg oplevede, hvordan kirken er til stede i mange forskellige sammenhænge, og hvor stort et ansvar og privilegium det er at få lov til at være præst i mødet med mennesker.
En af de oplevelser, der gjorde særligt stort indtryk på mig, var at deltage i sjælesorgssamtale og husbesøg. Det var bevægende at mærke den tillid, mennesker viser præsten i livets svære stunder. Jeg oplevede, hvor meget det betyder at være til stede, lytte og give plads til det, der fylder.
Ugens højdepunkt var uden tvivl søndagens gudstjeneste i Give Kirke, hvor jeg for første gang fik lov til at prædike. Jeg havde arbejdet på prædikenen i dagene op til og stod også for formessen. Kirken var fyldt, blandt andet fordi der var to dåb, og jeg mærkede historiens vingesus, da jeg stod på prædikestolen. Det var en oplevelse, der både gjorde mig taknemmelig og gav mig blod på tanden til mere.
Fællesskabet i løbet af ugen var også noget helt særligt. Det var både lærerigt og hyggeligt at være sammen med de andre praktikanter og præster – vi delte erfaringer, refleksioner og mange gode grin undervejs.
Når jeg ser tilbage på sommerpraktikken, er jeg fyldt af taknemmelighed. Jeg fik lov til at være en del af nogle menneskers liv, oplevede præsteembedet på nært hold og fandt samtidig en bekræftelse i, at det er denne vej, jeg vil gå.