Lyt til ordene fra profeten Esajas i den første af de bibelske læsninger til denne søndag, sidste søndag i Helligtrekongertiden!

Profeten Esajas giver her løfte om, hvad der skal ske, og han åbner og giver et blik ind i endetidens fredsrige. Det skal komme et rige båret af Guds fred og retfærdighed. Det ender godt.

Profeten Esajas fortæller her om, hvordan sværd skal smedes om til plov, og hvordan oplæring i krig skal blive unødvendig. Han siger:  

”De skal skifte ret mellem folkeslagene, fælde dom blandt talrige folk. De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig.” Og profeten Esajas opfordrer videre til at gå netop den vej, virke for freden og vandre, som han siger, i Herrens lys.” (Esajas' Bog 2,2-5).

Profeten Esajas opfordring er vigtig. Hans ord skal fortsat klinge med, når nu vi lever i en tid og i dage, hvor polariseringen er hård, og hvor der kræves flere våben, større oprustning og at flere skal stå klar til at beskytte vores land og rigsfællesskab. 

Vi må uagtet, hvor konfrontatoriske stemmer, der end lyder, og hvor lidt gehør der end synes at være for andet end den stærkestes ret, holde fast i denne forventning om fred og fordragelighed, og så også virke for den. 

Hvorfor? Fordi det ikke er krigen, som mennesket er skabt til. Vel være, at vi så let rider med på bølgen, af krigens logikker og af følelsernes hav, ja lader os forblænde af den stærkes magt og ret til at gå efter ens egen vilje, og vores bestemmelse er en anden i kraft af den gode Gud: kærlighedens, barmhjertighedens og nådens Gud.

¤

De gammeltestamentlige læsninger, som denne fra profeten Esajas i dag, kom først ind i de bibelske læsninger i vores alterbog for 35 år siden. Nogle af disse læsninger lægger sig tæt op ad evangeliets læsning, andre i mindre grad.  

Umiddelbart synes det sidste at være tilfældet i dag. Og så alligevel.    

Evangelielæsningen i dag, hentet fra Johannesevangeliet, runder helligtrekongertiden af. Læsningen passer så godt til, at vi nu i kirkeåret skal vende vores blik fra jul mod påske. 

Med Johannes ord for Jesu død og opstandelse, så skal Jesus nu snart herliggøres. Jesus skal herliggøres gennem sin død.

Jesus siger det selv og Gud Faderen bekræfter det med sine ord fra himlen. Han siger: ”Jeg har herliggjort det og jeg vil atter herliggøre det”.

Jesus skal dø, lægges i jorden som et hvedekorn, for så at må stå op og skabe håb for alle levende. 

Det er den herliggørelse, som skal ske.

Og måske her Esajasprofetien så alligevel klinger med; for som Jesus selv siger om sin forestående død: ”Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig”.

Jesus vil drage alle til sig med sit ord og sin ånd. I en tid, hvor det, som samler, og synes at være vores vej, så entydigt er nødvendighedens lov (øget mobilisering, mere værn mod den ufordragelighed, som rider hen over verden), så er det vigtigt at blive mindet om, at der er andre kræfter, som vil drage os til sig. Guds egen søn, kærlighedens og fredens Gud.

Vi er ikke overladt til os selv og vores egen ufordragelighed.

Gud ske tak og lov

Amen