Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Nyt fra Ribe Stift

 

Prædikener

Sidste søndag i kirkeåret

Gud
Fader, Søn og Helligånd,
du som er i himlen og på jorden,
du møder os, hvor vi ikke venter at se dig:
I den fremmedes øjne,
i den sultnes hånd
og i den forslåede krop.
Vi beder dig:
tag skyklapperne af os
så vi får øje på dig
og den herlighed
du møder os med.
forbarm dig over os
og hjælp os med at tage vare på hinanden,
du som er fra evighed til evighed. Amen

Kirkeåret slutter i dag, og næste søndag begynder et nyt.

Tak for det år, der er gået. Vi har været igennem et kirkeår med covid-19, og nu stiger smittetallet igen. Det kan ikke undgå at bekymre os.

Det var i dette kirkeår, som slutter nu, hvor restriktionerne i samfundet også ramte kirken hårdt.

Vi måtte kun sidde ganske få i en lille landsbykirke, og mange var også forsigtige med at komme afsted. Vi holdt os inden døre og for os selv.

Det har også været et kirkeår, hvor muligheden for at tage afsked ved en begravelse eller bisættelse fra kirkens rum, blev mindsket af begrænsninger for, hvor mange der kunne deltage og være med til at sige farvel. Det samme gjaldt ved dåb, konfirmation og bryllup.

¤

Rytmen af kirkeåret, søndag efter søndag, fra første søndag i advent, over jul, påske og pinse har dog været her også i det forløbne år. Kirkeåret går som kalenderåret sin gang.

Søndag efter søndag har vi kunnet høre og blive styrket i den kristne tro og det kristne håb, om at vi er revet ud af dødens garn, fordi Gud vil mennesket og har forsonet sig med os, ja han insisterer ligefrem på at være tilstede her med sin tro, sin kærlighed og det håb, han rækker os. Mennesket er ikke overladt til sig selv, hverken til novembers mørke korte dage eller til sygdom og død. At gå i kirke er at blive mindet om de tre: troen, håbet og kærligheden. Det er let at falde ud af alle tre, godt da, at gudstjenesterne løber gennem hele året og holder os fast på, det som bærer vores liv og som løfter vores blik væk fra os selv.

¤

I dag sidste søndag i kirkeåret fortæller Jesus storsynet af de sidste tider, om menneskesønnen, som kommer og dømmer levende og døde, skiller fårene fra bukkene.

Godt, at dommen er i Guds hænder og ikke min eller din. Så kan vi pakke al vores dømmesyge til side. Du kan godt glemme at bruge domsordene til at fordømme din næste med.

Hør i stedet appellen i Jesu ord til både dig og mig: om vigtigheden i, at vi ser til vores næste, den fremmede.

Vi er fordret at øje for og hjælpe den sultne, den tørstige og nøgne, besøge den fængslede og være til glæde for andre.

Vi kan ikke undsige os, og sige, vi hverken så ham eller hende. Det, vi gør mod vores næste, gør vi også mod Gud, siger Menneskesønnen.

Så gå ind i det nye år med øjnene åbne og sindet åbent – ja ræk ud efter din næste, som Gud har rakt ud efter dig.

Gud hjælpe os dertil.

I Jesu navn Amen

 
Ribe Domprovsti, Kannikegården, Torvet 15, 6760 Ribe. Tlf. 75 42 56 44, Email: ribe.domprovsti@km.dk