Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Nyt fra Ribe Stift

 

Søndag d. 13.11.2022 var en glædens dag i Ribe Stift

Jeg er glad og taknemmelig for modtagelsen. Nu glæder jeg mig til at lære folk at kende i domprovstiet. Jeg glæder mig til arbejdet.

Billede af Ribe Stifts provster og biskop

Ribe Domkirke lagde rammerne om indsættelsen af Morten Fester Thaysen og dermed fik Ribe Stift en ny domprovst og Ribe Domkirke og Seem Kirke en ny sognepræst. Morten afløser den tidligere domprovst, Jens Torkild Bak, der er gået på pension.

Morten kommer fra en tidligere stilling som sognepræst ved Sct. Jacobi kirken i Varde.

Provst Preben Kræn Christensen stod for indsættelsen og bød sammen med menigheden, familie og kollegaer, Morten hjertelig velkommen i den nye stilling.

Efter indsættelsen havde den nye domprovst disse ord:

Det er en god dag at begynde. Jeg er glad og taknemmelig for modtagelsen. Nu glæder jeg mig til at lære folk at kende i domprovstiet.  Jeg glæder mig til arbejdet. Det er altid noget særligt, når noget nyt skal begynde. En del af arbejdet kender jeg. En del skal jeg til at lære, hvordan man gør. Men med alle de gode mennesker, der er omkring mig, er jeg overbevist om, at det nok skal gå.

Dét er vi bestemt også, Morten, og vi ønsker dig hjertelig velkommen i Ribe Domprovsti.

 
Ribe Domprovsti, Kannikegården, Torvet 15, 6760 Ribe. Tlf. 75 42 56 44, Email: ribe.domprovsti@km.dk