Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Referat fra 7. december 2022

 

Referat

Ribe Domprovsti – Møder

Provstiudvalgsmøde Ribe Domprovsti - d. 07-12-2022 kl. 16:30

Deltagere: Niels Peder Regel, Pia Sørensen Skov, Karsten Sejrsgaard-Jacobsen, Jens Eg Løkkegaard, Simon Vedstedsen, Birthe Appel Pedersen, Ole Witte Madsen, Morten Fester Thaysen

 

Mødepunkt

Referat

1 – Godkendelse af referat fra mødet 7. november 2022

Godkendt og underskrevet.

 

2 – Orientering fra provstiet

 

Domprovsten og formanden har været på besøg ved Spandet-Roager menighedsråd, hvor opførelse af nyt sognehus ved Roager kirke og handicap venlig indgang til Spandet kirke blev drøftet. Domprovsten orienterede om, at der er ansat en ny sognepræst i Vadehavspastoratet pr. 1. februar 2023. Stillingen som sognepræst i Farup kommer i genopslag, der bliver ansat en fast vikar i mellemtiden. Der skal være etableret el-lade stander ved alle kirker, hvis der er 20 p-pladser, pr. 1. januar 2025 jf. § 3 i ladestanderbekendtgørelsen. Ribe Stift arbejder på, at der laves et fælles projekt. Der skal afsættes penge i budget 2024 til projektet. Domprovsten har et møde med DMK i næste uge.

3 – Kvartalsrapporter 3. kvartal 2022 fra menighedsråd i Ribe Domprovsti

 

Obbekær kirkekasse

Ribe Domsogns kirkekasse

Kalvslund kirkekasse

Ribe Kirkegårde

Darum kirkekasse

Sankt Katharine kirkekasse

 

 

Sager: Kvartalsrapporter 2022 - Menighedsråd i Ribe Domprovsti (2022 - 13452)

Godkendt.

4 – Forpagtningskontrakt fra Hjortlund Menighedsråd

 

Hjortlund Menighedsråd sender forpagtningskontrakt med Claus Nissen, Bækvej 11, 6760 Ribe, Forpagtningen omfatter en del af landbrugsejendommen matr.nr. 5 Q + 11 H+ 11 T + 11 Q på 18,28 ha, beliggende Hjortlundvej. Forpagtningsafgiften er pr. ha kr. 5.475,00 i alt kr. 100.083,00 pr. år, der beregnes moms af afgiften. Forpagtningsaftalen gælder fra den 01- 12- 2022 til den 30-11-2025.

 

Sager:

Hjortlund -Forpagtningskontrakt (2022 - 34510)

Godkendt.

 

Pia Skov deltog ikke i punktet.

5 – Forpagtningskontrakt fra Farup Menighedsråd

 

Farup Menighedsråd sender forpagtningskontrakt med Jens Frøsig, Hillerup Engevej 15, 6760 Ribe, Forpagtningen omfatter en del af landbrugsejendommen matr.nr. 1 G + 5 O Tanderup på 10,18 ha, beliggende mellem Tanderupvej og Tanderup Digevej. Forpagtningsafgiften er pr. ha kr. 2.450 i alt kr. 24.941 pr. år, der beregnes moms af afgiften. Forpagtningsaftalen gælder fra den 01- 01- 2023 til den 31-12-2027.

 

Sager: Farup Forpagtningskontrakter (2022 - 27715)

Godkendt.

 

Jens Løkkegaard deltog ikke i punktet.

 

.

6 – Tillæg til forpagtningskontrakt indgået med Jørn Aarhus

 

Jørn Aarhus har solgt sin ejendom til Mads Petersen, Hølleskovvej 54, Ribe. Provstiudvalget skal godkende, at forpagtningskontrakten overgår til Mads Petersen på uændrede vilkår fra 1.oktober 2022 til 15. november 2026. Underskrevet tillæg til forpagtningskontrakten vil blive fremsendt inden 7. december 2022.

 

Sager: Spandet-Roager Menighedsråd - Forpagtningskontrakter (2021 - 30854)

 

Godkendt.

 

Birthe Appel Pedersen deltog ikke i punktet.

7 – Mandø MR, brug af frie midler

 

Domprovsten har administrativt givet Mandø Menighedsråd lov til at bruge kr. 30.000 af frie midler til maling af vinduer i kirken, flagstang, et stakit rundt om et gravsted samt nogle bænke.

 

Sager: Regnskab 2022 - Menighedsråd - Ribe Domprovsti (2022 - 32436)

Godkendt.

8 – Fra Bramming MR, Videreførsel af anlægsmidler

 

Bramming menighedsråd ansøger om at bruge videreførte anlægsmidler kr. 175,528,00 til udskiftning af punkterede vinduer i Ansgar kirke.

 

Sager: Regnskab 2022 - Menighedsråd - Ribe Domprovsti (2022 - 32436)

Provstiudvalget godkender konvertering af anlægsmidler kr. 175.528 fra projekt nyt tag på præsteboligen til projekt istandsættelse af punkterede vinduer i Sct. Ansgar kirke. Der gøres opmærksom på, at tidligere bevilgede 5% midler til istandsættelse af blyindfattede ruder i Sct. Ansgar kirke bortfalder.

 

Karsten Sejrsgaard-Jacobsen deltog ikke i punktet

 

9 – Grønne tiltag

 

Jens Løkkegaard og graver Kent Rygaard har udarbejdet et oplæg til materiale om grønne tiltag. Materialet sendes til menighedsråd og kirkegårdspersonale efter provstiudvalgets godkendelse.

 

Sager: Erfa møde for kirkegårdenes personale (2019 - 36479)

Tilrettet materiale sendes ud til menighedsrådene og kirkegårdspersonalet, med svarfrist 15. februar, så det kan komme med på provstiudvalgsmødet den 22. februar 2023.

10 – Fra Kongeåpastoratet, anmodning om en personalekonsulent på tværs af provstiet

 

Sager: Samarbejde - personalekonsulent - Kongeåpastoratet - provsti (2022 - 28202)

 

Domprovsten orienterede om at Skads provsti gerne vil indgå et samarbejde om en personalekonsulent. Det blev aftalt at afholde et møde med Skads provstiudvalg. Der sendes svar til kongeåpastorater, at der arbejdes med sagen.

 

 

 

 

11 – Invitere korledere til PU-mødet i januar

 

Provstiudvalget bestemte på provstiudvalgsmødet i oktober at invitere korlederne til et møde. Det kan blive på næste provstiudvalgsmøde den 25. januar 2023.

 

Sager: Korarbejde, korskole - Ribe Domprovsti (2022 - 25450)

 

Korlederne inviteres til næste provstiudvalgsmøde den 25. januar kl. 16.30

12 - Eventuelt

 

2022 - 33445 - Ribe Domprovsti – Møder 7-12-2022,16:30

 
Ribe Domprovsti, Kannikegården, Torvet 15, 6760 Ribe. Tlf. 75 42 56 44, Email: ribe.domprovsti@km.dk
CVR nr.: 21276677 - EAN nr.: 5798000856677