Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Referat d. 28. januar 2025

 

Referat d. 28. januar 2025

Provstiudvalgsmøde

PU møde d. 28. januar 2025 fra kl. 17.00-19.00. 

Deltagere: Niels Peder Regel, Pia Sørensen Skov, Karsten Sejrsgaard-Jacobsen, Jens Eg Løkkegaard, Simon Vedstesen, Birthe Appel Pedersen, Tine Bøge Pedersen og Morten Fester Thaysen.  

Provstiudvalgsmøde 28. januar kl. 17:00 til 19:00

Møde punkt Referat
1 - Orientering om korarbejde Domkantor Jonas Hunt vil orientere om korarbejdet. Jonas gennemgik korarbejdets status. Der vil være opfølgning igen efter sommerferien og muligvis orientering på efterårets budgetsamråd.
2 - Orientering fra provstiet Status for præstesituationen. Provstimøder - 5. februar for menighedsråd og 20. februar for gravere og menighedsråd. Ny provstisekretær starter på mandag den 3. februar.
3 - Fra Jernved MR, Ansøgning om midler fra reserven til kalkning af Jernved og Gredstedbro kirker Jernved menighedsråd har i deres møde den 12. november besluttet at søge om midler i alt kr. 220.000 excl. moms fra reserven til kalkning af Gredstedbro og Jernved kirke i 2025. Der er indhentet tilbud fra den murer, de plejer at bruge. Godkendt. Provstiudvalget henstiller til, at menighedsrådet fremover selv sparer op til udvendig kalkning. Det kan være hensigtsmæssigt, at kalkningen af Gredstedbro kirke udsættes til 2026 i forbindelse med færdiggørelse af indvendig istandsættelse og forskønnelse af kirken. Pia Skov Sørensen deltog ikke i punktet.
4 - Fra Vejrup MR, Anmodning om kompensation af husleje og udlæg i.f.m. renovering af præstegård Vejrup menighedsråd søger provstiudvalget om kompensation for manglende lejeindtægt i alt kr. 59.890,- og udlæg i forbindelse med renoveringen afpræstegården på i alt. kr. 176.220,- Domprovsten har administrativt godkendt udlægget på kr. 176.220 Beløbet på kr. 59.890,- er ikke godkendt administrativt, da det ikke er dokumenteret tilstrækkeligt. Provstiudvalget godkendte udgiften på kr. 176.220 til renovering af præstegården, som tages fra reserven dog først med overførsel i 2025. Vejrup kirkekasses regnskab for 2024 kommer muligvis ud med et underskud, begrundelsen skrives i forklaringer til regnskabet. Der skal sendes en ny ansøgning vedr. midler til kompensation for manglende lejeindtægt, når ny præst flytter ind i Vejrup præstegård. Niels Peder Regel deltog ikke i punktet.
5 - Fra Vilslev menighedsråd, ansøgning om salg af jord og genoptagning af renovering af staldlængen Vilslev menighedsråd og Kongeåpastoratet ansøger provstiudvalget tilladelse til at sælge jord til Life naturprojekt i alt 28,73 hektar tilhørende Vilslev præstegård. Salgsprovenuet på kr. 3.867.837 ønskes brugt til at genoptage projektet med renovering af staldlængen tilhørende Vilslev Præstegård. Provstiudvalget er positivt indstillet overfor Kongeåpastoratets plan for salg af jord og salgsprovenuets anvendelse til finansiering af restaurering staldlænge ved Vilslev præstegård. Inden endelig godkendelse bedes menighedsrådene at sende: 1: særskilt ansøgning om salg af jord 2: særskilt ansøgning om tilladelse til restaurering af staldlænge samt finansiering af restaureringen. Menighedsrådene gøres opmærksomme på, at ved salg af jord mister menighedsrådet indtægt på kr. 77.056 pr. år.
6 - Fra Gørding MR, Tillæg forpagtning med Højvanggaard I forpagtningskontrakten mellem Gørding menighedsråd og Højvanggaard ApS for perioden 1. januar 2025 - 31. december 2029, godkendt på PU møde den 5. november 2024 ændres §3 stk. 1 til: Der beregnes moms af forpagtningsafgiften. Der indstilles til provstiudvalget at tillægget godkendes. Indstillingen tiltrådt.
7 - HONORARERSATSER I RIBE DOMPROVSTI 2025 Til provstiudvalgets godkendelse: Honorar satserne for 2025 er pristalsreguleret med 3,2% i henhold til økonomistyrelsens prisog lønindeks. Der indstilles til provstiudvalget at honorar satserne godkendes. Indstillingen tiltrådt. Nyt skema udsendes til menighedsrådene.
8 - Fra Kirkegårdsbestyrelsen, Honorar for formand og kirkegårdsværge i Kirkegårdsudvalget Kirkegårdsbestyrelsen har på sit møde den 21. januar 2025 besluttet, at søge provstiudvalgets godkendelse af det årlige honorar for formand på kr. 14.000 og kirkegårdsværge på kr. 11.500. Der henvises til provstiudvalgets beslutning den 25. oktober 2018. Honorarskemaet for 2024 nævner ikke kirkegårdsbestyrelsen. Honoraret til formand og kirkeværge i de mindste menighedsråd svarer til de nuværende honorar i kirkegårdsbestyrelsen. Provstiudvalget godkendte det årlige honorar til formand og kirkegårdsværge i Kirkegårdsbestyrelsen på henholdsvis kr. 14.000 og kr. 11.500. Provstiudvalget syntes ikke det er hensigtsmæssig at tilføje kirkegårdsbestyrelsen i skemaet for honorarsatser i Ribe Domprovsti, da det alene vedrører honorarer til formand, kirkeværge, kasserer og kontaktperson, som er den personkreds, der er nævnt i menighedsrådsloven bestemmelser.
9 - Indflytningssyn, Bispegade 6 Provstiets bygningssagkyndige Torben Hagen fremsender notat fra indflytningssyn tirsdag den 14. januar 2025 for præstegården Bispegade 6, Ribe.Der indstilles til provstiudvalget at indflytningssynet godkendes. Indstillingen tiltrådt.
10 - Opfølgning på regler for udbud Provstiudvalget har ikke siden 12. oktober 2021 behandlet regler om indhentning af tilbud og beløbsgrænser. Vejledende notat skal gennemgås og tilrettes med tidssvarende priser. Provstiudvalget besluttede at forhøje beløbet ved indkøb af standardvarer fra kr. 30.000 til kr. 50.000 og ved indkøb af bygningsarbejder eller andre arbejdsydelser fra kr. 100.000 til kr. 120.000. Nyt notat med nye priser udsendes til menighedsrådene.
11 - Fra Fuldendt, Registrering af loggere 4. kvartal 2024 Til orientering. Taget til efterretning.
12 - Fra pwc, Præster betaling for el, vand og varme Til orientering. Taget til efterretning.
13 - Fra Ribe Stift, Afgørelse vedr. istandsættelse af kapellet på Ribe Gl. Kirkegård Til orientering Taget til efterretning.
14 - Eventuelt Regler og retningslinjer for kørsel til ansatte udsendes til menighedsrådene.

Sagsnummer: 2024 - 47369 - Ribe Domprovsti – Møder 28-01-2025, 17:00

 
Ribe Domprovsti, Kannikegården, Torvet 15, 6760 Ribe. Tlf. 75 42 56 44, Email: ribe.domprovsti@km.dk
CVR nr.: 21276677 - EAN nr.: 5798000856677